Tryg Læge Hotline

Tryg Læge Hotline er en videokonsultation med en speciallæge i almen medicin. Du kan få svar på bekymringer omkring sygdomssymptomer, som ikke kræver fysiske undersøgelse - uden for din egen læges åbningstid.

Tryg Læge Hotline

Via videokonference bringer vi med få klik lægen direkte hjem til dig, som er syg, når du har brug for det.

Bekymringer omkring mellemørebetændelse, bihulebetændelse, sår, udslæt, øjenbetændelse, børneorm, lindring af muskelsmerter og hovedpine behøver ikke at fylde mere end højst nødvendigt.

Som børnefamilie kan sygdom få stor betydning for familiens sammenhæng. Bekymringer, lægebesøg, ekstra omsorg eller mangel på hænder, kan tage pusten fra enhver.

Med Tryg Læge Hotline skal du ikke bruge tid på transport og du kan få et hurtigt overblik over situationen.

Tryghed i hverdagen – ’lægen med i lommen’

Uanset om du er i sommerhus eller er alene hjemme med børnene.

Hvis man har små børn, så ved man, at det af en eller anden grund sjældent er i lægens konsultationstider, at barnet får høj feber eller øjenbetændelse. Det sker ofte om aftenen og i weekenderne, hvor det er besværligt at få fat på en vagtlæge.

Med Tryg Læge Hotline et det muligt for vores læger via skærmen at tilse dig eller dit barn hjemme i trygge og vante rammer.

Undgå venteværelser og lange ventetider

Hvis du eller én i din familie er blevet pludselig syg eller kommet til skade og har behov for lægehjælp kan du kontakte Tryg Læge Hotline via videokonsultation på din smartphone eller tablet.

Lægen på Tryg Læge Hotline kan:

  • vejlede dig her og nu og udskrive en recept, hvis dette er nødvendigt for situationen
  • henvise dig direkte til nærmeste Skadestue til en fysisk undersøgelse
  • vurdere om din sygdom/skade kan afvente at din egen læge har åbent igen

Hvornår kan jeg kontakte Tryg Læge Hotline?

Tryg Læge Hotline har åben eftermiddag og aften fra kl. 16-22, og ligeledes i weekenden og helligdage fra kl. 9 – 17. når din egen læge har lukket.

Du får altid direkte kontakt med en læge med speciale i almen medicin (Praktiserende læge – ligesom din egen læge).

Lægen på Tryg Læge Hotline kan dog ikke hjælpe dig med spørgsmål til din Sundhedsforsikring eller din Diagnoseforsikring, men du er altid velkommen til at kontakte Tryg Sundhedsteam på 70 11 20 20 alle hverdage kl. 8-17 eller på e-mail sundhed@tryg.dk

Hvordan gør jeg?

Tryg Læge Hotline er tilgængelig via vores gratis app ”TrygSundhed” på din mobil eller tablet.

  • Du logger ind med dit NemID. Klik øverst i højre hjørne.
  • Hvis du eller dit barn har feber, så tag temperaturen, inden du kontakter Tryg Læge Hotline.
  • Tager du medicin, skal du også finde dette frem.

Hvem kan kontakte Tryg Læge Hotline

Har du en Sundhedsforsikring eller diagnoseforsikring hos Tryg – og er tillægsdækningen ‘Tryg Læge Hotline’ valgt kan du ringe ubegrænset angående dig selv og dine børn under 15 år.

Har din ægtefælle/samlever købt dækning omfatter Tryg Læge Hotline kun den forsikrede – ikke børn.

Hvad dækkes ikke på Tryg Læge Hotline?

  • Spørgsmål omkring igangværende behandling, hjælp og støtte ved sygdom koordineres bedst af din egen læge og dækkes ikke på Tryg Læge Hotline.
  • Almindelig receptfornyelse foregår ligeledes hos din egen læge og lægen udskriver aldrig vanedannende medicin eller medicin med misbrugspotentiale, fx sovemedicin, beroligende medicin, morfika mv.
  • Transport ifm. en evt. indlæggelse er ikke dækket af forsikringen, og arrangeres ikke af lægen, medmindre der er tale om akut indlæggelse via 112
  • Tryg Læge Hotline kan hjælpe dig i de situationer, hvor det ikke kan vente til i morgen

Læs mere om:

  • Sundhedsforsikring og Diagnoseforsikring til din virksomhed her
  • Sundhedsforsikring eller Diagnoseforsikring til dig som privat kunde her
  • Tryg Plus (et fordelsprogram for dig som privat kunde) her

I samarbejde med Aleris-Hamlet